Hjertegalla_2023_Hero-banner_1920x340

Du kan stadig nå at støtte hjertesagen via mobilepay 701979. Dit bidrag vil tælle med i den samlede optælling til Hjertegalla!

_DSC3033

Hjertegalla 2023: Over 35 mio. kr. samlet ind til hjertesagen

Lørdag den 16. september afholdt TV 2 CHARLIE og Hjerteforeningen indsamlingsshowet Hjertegalla 2023 og samlede ind til kampen mod hjertesygdom.

Og aftenen endte med et fantastisk resultat:

Tusindvis af gavmilde danskere donerede tilsammen over 35 millioner kroner til kampen mod hjerte-kar-sygdom i Danmark.

Donationer, som går til forebyggelse af hjerte-kar-sygdom, patientstøtte og ikke mindst til livreddende hjerteforskning.

Penge, der gør en stor forskel, fastslår adm. direktør i Hjerteforeningen, Anne Kaltoft. 

– Vi kunne ikke gøre vores arbejde, hvis det ikke var, fordi så mange gavmilde danskere hvert år støtter op og er med til at kæmpe hjertesagen. Så efter så skøn en aften er det kun passende med en dybfølt tak til alle dem, der har støttet kampen for et liv uden hjertesygdom, lød det fra Anne Kaltoft.  

Hæder til Årets Hjerteredder

Årets Hjerteredder, der støttes af Østifterne, blev også hyldet.

Prisen gik i år til Jesper Johansen fra Albertslund, som reddede sin mor, Dorthe, da hun i hjemmet faldt om med hjertestop.

Selvom de to var alene hjemme, holdt han hovedet koldt, fik alarmeret 1-1-2 og påbegyndte straks hjerteredning.

I fem minutter holdt Jesper gang i sin mors hjerte med hjertemassage indtil ambulanceredderne ankom, hvor de efter tre stød med en hjertestarter bragte Dorthe tilbage til livet.  

Den dygtige hjerteredder fik overrakt prisen af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, der gæstede årets Hjertegalla, og som hyldede alle de eminente hjertereddere, der gør en forskel: 

– Vi skylder jer alle en stor tak. I fortjener at blive hyldet. I yder en vigtig indsats, der er med til at skabe en tryggere hverdag for danskerne rundt om i landet, lød det fra Sophie Løhde, inden hun kunne præsentere vinderen.  

Læs mere om Jespers redning her.

 

Hjertegalla 2023 blev sendt direkte på TV 2 PLAY og TV 2 CHARLIE lørdag den 16. september. Så du ikke showet, kan du se det på TV 2 PLAY.

Du finder desuden meget mere viden om hjerte-kar-sygdom på hjerteforeningen.dk - klik her.

Hjertesygdom i Danmark

  • Hver femte dansker dør af en hjerte-kar-sygdom
  • Hvert år bliver 56.400 ramt af en hjerte-kar-sygdom. Det svarer til ca. 155 hver dag
  • Hvert 10. minut bliver en dansker ramt af en hjerte-kar-sygdom
  • Hver dag rammes ca. 14 danskere af hjertestop uden for hospitalet
  • Hjerte-kar-sygdom er den næsthyppigste dødsårsag blandt danskere
  • 524.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom

 

 

Kilde: https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/noegletal/

 

_DSC2656

TAK for jeres opbakning!

Børnenes indsamling er slut – og I er for vilde!

Vores seje børn og ambassadører for Hjerteforeningen fik - gennem jeres utrolige gavmildhed - samlet hele kr. 104.576 til hjertesagen.

Pengene bliver straks sendt videre til livreddende hjerteforskning, støtte til hjertepatienter og pårørende, og forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark.

Tak, fordi I kæmper for en fremtid uden hjertesygdom sammen med os!

Nåede du ikke at se Hjertegalla? Bare rolig - det kan stadig ses på TV 2 Play.